Offenbach 10/12-2002

  Hejsa

Her er en lille historie om, hvordan det går for tiden. Det er ikke altid man får lavet sådan en fortælling, når der virkelig er noget at fortælle, men nu er der lidt tid.

Jo, det er sikkert ikke gået nogen næsen forbi, at Pia er gravid. Det har jo været vist på vores børneside, men det er da bemærkelsesværdigt, så stor Pias mave dog kan blive :-) Det er sådan, at sidst Pia var inde og snakke med dem inde på hospitalet sagde de, at barnet var stort nok til at hun er en måned forud. Det betyder ikke, at  knægten dukker op en måded før. Ikke nødvendigvis - vi ved jo at folk kan dukke tidligere op (ikke også Casper?) ;-) Det lader ellers til at gå godt det hele med sukkersygen. Pia har det stadig hårdt med ikke at måtte spise mere, men hun har fod på det nu. Hendes blodsukker opfører sig også helt eksemplarisk nu.

Jeg var jo i danmark her for en uge siden - det faldt sammen med, at Bror Dreas også var ved forældrene. Ret smart - men nu kan jeg nok ikke regne med at komme hjem forbi igen inden jul. Jeg var lige deroppe i et par dage, og sige hej. Dreas nåede at vise billeder fra da han var i London.

Pia kom lige akkurat hjem fra hospitalet om tirsdagen, hvor jeg skulle til danmark om onsdagen. Dér var jeg så til lørdag.

Nu er det jo ved at være julemåned, og det tager tyskerne meget op. Der er lys i ethvert vindue. Man kan på turen fra Offenbach til Waldheim se et hus, hvor de har stillet en lysende julemand op på deres skorsten. Han kan ses langt væk fra - man tror det er en kirke eller noget.. Det er nu dejligt at se at folk springer ud i glæde på den måde. Selvom man kan se, at der er nogen hernede der vil se "Fars fede juleferie" med andre øjne end mange andre. ;-)

Vi har også forsøgt at købe lidt julepynt. Vi skal jo holde jul hernede, så vi skal købe vores første juletræ. I første omgang er vi gået i gang med at opsupplere "den store kasse med julepynt" lidt, så der er til et helt træ. Vi var inde ved julemarkedet i Offenbach her i sidste uge, hvor vi fik købt lidt. Ok, her er Pia dog i gang med at købe sten til lidt hobby. Men, kan man ikke se at de har et julemarked. Det er stort, og lige dé dufter der af pandekager, kongen af Danmark-bolcher, hessischer rindwurst osv. Ret lækkert.

Vores bil er jo stadigvæk ukampdygtig. Men, her i weekenden tog vi beslutningen at få den lavet, med de dyre Nissan-stumper. De sagde ellers, nede ved vores karrosseriebaumeister, at hvis vi kunen finde stumperne hos en ophugger, så ville de gerne sætte dem i. Men, det er sådan at tyskere ikke kører Nissan. Sådan ser det i hvert fald ud. Eller, på runden rundt til ophuggerne (der er 4 her i byen), så fandt jeg i hvert fald kun én anden nissan, hvor ejeren ikke havde haft situationen helt under kontrol. Det var dog en nissan almera, og den holdt parkeret under en stor mercedes. Den så lidt for nedtrykt ud. Så, i går tog jeg ned til ham bilbyggeren, og bad ham om at lave den.. Jeg tog også et par billeder af den, til familiealbummet. Så kan man kigge lidt, og tænke over dét. Det er værd at bemærke, at når vi er uheldige, så er vi ikke så uheldige endda! Ja, ud over at ingen kom til skade, så se at højre blinklys er helt! Det duer også, det fandt jeg da ud af da jeg kørte den hen til ophuggeren. Den blinker helt fint til højre. Den anden side, der lyder det lidt underligt. Jeg har heller ikke prøvet at tænde for lyset, for der springer sikkert bare et eller andet.
Forsikringen har sendt 'dommen' - vi bliver steget i procentklasse.. Jeg kan ikek huske hvor meget, men dem der måtte skulle forsikre en dansk bil skal vide, at de ikke skal klage sig over de danske forsikringsafgifter. Det er rigtig, rigtig dyrt at forsikre en bil i tyskland. Kasko kan slet ikke betale sig. Men, ok, vi kan lave den, uden at skulle spare juleanden væk.

Nu er det jo også ved at være vinter her. Det kolde vejr der også hersker i Danmark, det er også hernede. Så nu er der liv i oliefyret på Am Wiesengrund 9. Men, efteråret har budt på nogle flotte billeder. Her kommer et par af dem.

Mainblick..

Det er offenbach centrum, der ligger inde i tågen. Og en solstribe, der lige spejler sig et et af husene, før den lyser ind i tågen.. De to billeder af Main er taget på vej ned til Pia på sygehuset, da hun lå indlagt med det der sukkersygenoget.

Det her billede er taget på vej til arbejde på cykel, den 1. oktober. Det er selvfølgelig noget siden, men ser det ikke godt ud? Det er også Offenbach - det er skam ikke nogen betonby.

For lige at slutte med en solnedgangssalut, der også skal vise lidt gyldent billede hernedefra, er her et Frankfurtbillede. Nu da jeg alligevel er i gang med at spole tilbage i tiden, så er det fra 17. september.

Billedet er taget fra vores stuevindue, klokken syv om aftenen. Dér er der mørkt nu ;-)

Jeg lover lidt billeder af folks lulelys, en af dagene. Men, her vil jeg slutte. Tak fordi du har fulgt historien helt hertil.

Hav en rigtig rigtig god dag!

Med venlig hilsen
Thomas